Bygning af bænkevogn HBS S 132

Bygning af bænkevogn HBS S 132

 tegning

 

14/5 2010 

Vognen er træbeklædt, så jeg købte træ med riller mellem brædderne hos Model & Hobby. 

Det viste sig at være temmelig skrøbeligt, det knækkede let langs rillerne, der ligger i samme retning som årene i træet. Jeg valgte til sidst at opbygge vognsiderne i mindre stykker, der blev samlet på et stykke millimeterpapir. Derefter blev der lavet en indervæg i tyndt finer med vandrette årer. Vinduesrammerne blev skåret ud og inderstykkerne limet på bagsiden af ydersiderne. Milimeterpapiret kom derved til at sidde mellem de to lag. 

Over vinduerne, langs vognsidens overkant, blev der på bagsiden limet en liste, hvorefter vognsiden blev skåret af og filet til i den rigtige højde. 

Vognsidens underkant blev tegnet og ved vognbundens overkant blev der limet en liste, der senere skal bruges til samling af vognkasse og bund. Derefter blev vognsiden skåret af for neden og filet til i de rigtige mål. 

Nu er det tid for den første lakering af vognsiderne, inden vinduerne monteres på bagsiden af disse. 

I tørretiden vil jeg så se på undervognen og nok gå igang med puffer og pufferplade. 

 

15/5 2010 

Det blev ikke puffer i denne omgang. 

I hver vognside blev der sat "glas" bag vinduerne, holdt på plads af nogle tynde lister. 

Da alt værktøjet til træ alligevel var fremme, gik jeg i stedet igang med at skære vognens gavle ud. Jeg havde limet finer på bagsiden af et stykke rillet træ, som passede i størrelse til de to gavle. Rundingerne ved taget var større end dem der er på min cirkelskabelon, så jeg måtte bruge passeren til at tegne dem med. Det ser ud til at det er cirkelbuer, så det blev ikke noget problem. Efter en grov udskæring blev buen gjort færdig med en fil. 

Det ser ud til at vognsiderne er blevet lidt tykkere end jeg havde regnet med, så bundpladen skal nok gøres lidt smaldere. Godt undervognen ikke er lavet endnu. 

 

20/5 

Bundpladen er høvlet smaldere, så vognbredden passer igen. Den er blevet mærket op på undersiden. På oversiden mærkes op til bænkene og huller til skrugerne, der skal holde taget. 

tegning

 

De 4 bænke samt dele til endebænkene er lavet. Der skal findes nogle figurer til at sætte på bænkene og de skal males. 

Jeg har besluttet at jeg ikke vil have lys i vognen selv om der nok har været petroliumslamper hængt op når det var mørkt. 

 

28/5 

kurvepuffer 

5/6 

Pufferplankerne er klar med puffer og trækbøjle. De skal males sorte, undtagen på oversiden, som skal limes fast på bunden af vognkassen. 

Er begyndt på undervognen. Lejebokse af træ er lavet og fjedrene er på vej. De bliver lavet af karton. 

vognfjedre 

 FjederFjeder

Fjeder

 

Både fjedrene og de beslag der holder dem er lavet af pap, der er skåret i 2 mm brede strimler. Hver fjedr består af 6 blade, en ring til at holde dem sammen og i hver ende en stump pap til at gøre dem fast til beslagene. 

Når fjedre, beslag og vogngafler males, kan man ikke se hvilke materialer, der er brugt. 

 

Håndbremse 

 Bremse

 Bremse

Håndbremsen er lavet af en træklods, messingtråd, en stump messingrør samt en strimmel karton. 

Den skal monteres i 3 huller boret i vangen, som er af træ. Papstrimlen limes fast på vognbunden. 

 

Er begyndt at samle vognkassen. 

Bremsen kan først sættes på plads, når jeg har lavet holderne til gangbrædder og trin. Om de så monteres før eller efter bremsen ved jeg ikke endnu. 

 

16/6 

Der er sat lister under vinduerne. 

 Vinduer

Så har vognen fået trækkrogene monteret og de er blevet justeret. Selve krogenne skal males sorte, resten males ikke. 

Vognen er langt nok til at kunne prøvekøres på tirsdag. 

Beslagene til gangbrædder og trin er loddede, malede og er klar til montering. 

18/6 

Vogn 

Så er trin og løbebrædder på plads, men det ses tydeligt at de ikke er blevet lakeret endnu. Eller skyldes farveforskelden at løbebrædderne er af en anden træsort? 

Der er kommet bænke i vognen (de er ikke løse, som i den originale vogn) og 5 modige tinfigurer er mødt op til carsting. Hvem bliver de 2, måske 3 heldige, der får faste pladser i vognen? "Make over" med bl,a nyt tøj i tidens farver er selvfølgelig med i beløndingen. 

Tinfigurer er valg, frem for plastfigurer, for samtidig at give den færdige vogn lidt mere vægt. 

 

Til at holde taget er der lavet en midterliste, der skal støtte på de to små klodser øverst på vognens endevægge. Midterbjælken, der her ses med undersiden opad, er forsynet med to møtrikker, der er " skåret ind" i bjælken, så de ikke kan dreje. De er limet godt fast til bjælken. 

I vognens bund er der boret to tilsvarende huller, således at midterbjælken kanholdes fast til vognen med to lange maskinskruer gennem vognens bund op i møtrikkerne i midterbjælken. Disse skruer har kun det formål at holde taget på plads på vognen, og kunne godt have været tindere, det kunne jeg bare ikke få, når de samtidig skulle være lange nok. 

Jeg kunne have valgt at lime taget direkte på vognsiderne (som jeg har gjort på min lille godsvogn), men for at være sikker på at kunne komme til passagererne, hvid de faldt ned fra sæderne, har jeg valgt at kunne åbne taget. 

 

20/6  

 

 

 

22/6 

Taget er lavet af to lag karton limet oven på hinanden, efter at de er blevet bøjet i fason ved at trække dem over bordkanten en del gange. Der er vigtigt at kartonen vender rigtigt når den bøjes. Rigtigt! afhænger af valseretningen, da kartonen blev lavet. 

 

9/7 2010 

Vognen er blevet prøvekørt i DMJK. 

Den ene trækbøjle sidder løst, vipper. 

Efter anbefaling fra Søren K her jeg stivet lodningen af. Ikke med en bøsning, men med en stump L-profil loddet på pufferpladens bagside lide op af trækbøjlen, som så blev loddet fast til profilen. Derved er det det stykke af pianotråden, der loddes på blevet større end hvis tråden blot loddes fast i hullet i pufferplanken. 

 

Træværket på vognen gives flere gange fortyndet schellak, så det bliver mørkere. 

 

Torpedoventilatorer er bestilt hos OMJK. 

Så kom posten med tagventilerne. De er monteret og taget er blevet malet. 

Nu mangler der bare litreringer. 

Se mere om mit lille modulanlæg i spor 0